Satellitmålt kvælstofoptag i efteråret - SEGES Projektsitet
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.
Formålet er at opnå en mere korrekt fastsættelse af afgrødernes kvælstofbehov. Ud fra satellitmålinger bestemmes kvælstofoptagelsen i efterafgrøder, vintersæd og vinterraps.
På denne baggrund skal fastsættelsen af eftervirkningen af efterafgrøder forbedres. Forbedringen sker ved at introducere ny teknologi, som via satellitter måler kvælstofoptagelsen i efterafgrøder og vintersæd. Resultatet fra satellitmålinger indlæses automatisk i gødningsplanlægningsprogrammet Mark Online, der anvendes til gødningsplanlægning på 85 pct. af landbrugsarealet. Herudover skal projektet forbedre den eksisterende kvælstofprognose til også at tage hensyn til variationer i efterårsoptagelsen af kvælstof mellem årene. Aarhus Universitet udvikler på baggrund af markforsøg i projekterne SAT-N og Virk-N sammenhænge mellem satellitmålinger og kvælstofoptag.
SEGES udfører markforsøg med efterafgrøder og eftervirkning af vårbyg samt tidlig såning af vinterhvede. Herudover udføres en række ekstra målinger i kvadratnettet for at validere de udviklede modeller. Projektet vil allerede fra planlægningssæsonen 2018/19 introducere forbedringer af beregningen af eftervirkning i Mark Online og dermed generere et værdiskabende produkt, således at alle landmænd, der bruger Mark Online til gødningsplanlægning, vil få direkte gavn af den nye teknologi.
En forbedret behovsfastsættelse fører til både forøgede udbytter og en reduktion i kvælstofudvaskningen, en reduktion i kvælstofanvendelsen samt en reduktion i fosforoverskuddet.
Preliminary results with only 14 data points showed a positive relationship between NDVI of catch crops in the autumn 2017 and the nitrate content in February 2018 (R2=0.40). More studies are required.
Beskrivelse af, hvordan satellitmålt kvælstofoptagelse kan indgå i prognosen. Herunder behandles sammenhængen mellem N.optag målt ved planteklip og NDVI.
N-min-målinger i februar i marker og forsøg med og uden efterafgrøder tyder på, at eftervirkningen af efterafgrøder i 2019 er beskeden og i nogle tilfælde negativ, fordi N-min-indholdet i ubevoksede marker i efteråret er høj grundet den tørre vinter.
SEGES har gennemført en række forsøg med efterafgrøder hvor effekten af forskellige arter og nedmuldningstidspunkter på N-min henover vinter blev undersøgt. Her præsenteres de første resultater.
Der er gennemført tre forsøg med eftervirkning af græs og kløvergræs etableret i vårbyg i foråret 2018, samt olieræddike sået efter høst af vårbyg i 2018. Udbyttet i vårbyg efter alle efterafgrødetyper er højere end efter bar jord uden efterafgrøde.
Grundet svære høstforhold i dele af landet, kan det være relevant for nogle at benytte muligheden for at så efterafgrøder senere end 20. august mod en kvotereduktion.
Kom med i marken og se spændende efterafgrødeblandinger på Aagaard Gods. Hør blandt andet om Mykorrihza, efterafgrøder fra satellit og erfaringer med Conservation Agriculture.
Preliminary results with only 13 data points showed a positive relationship between NDVI of catch crops in the autumn 2017 and the nitrate content in February 2018. More studies are required.
Beskrivelse af, hvordan satellitmålt kvælstofoptagelse kan indgå i prognosen. Herunder behandles sammenhængen mellem N-optog målt ved planteklip og NDVI.
På baggrund af to forsøgsserier med efterafgrøder, konkluderes det, at der er potentiale i at bruge satellitmålinger til at bestemme kvælstofoptaget i efterafgrøder, da korrelationen mellem NDVI/NDRE målt med satellit er god. Dog med betydelig usikkerhed.
